---
title: "Ny varmecentral styrker varmeforsyningen i Hørning og Stilling"
description: "Den nye varmecentral giver mulighed for at producere, lagre og anvende varme, når behovet er der"
date: "2026-08-28"
created: "2026-05-20"
---

[Hjem](https://skfj.dk/)

                    [Nyheder](https://skfj.dk/nyheder)

                [Ny varmecentral styrker varmeforsyningen i Hørning og Stilling](https://skfj.dk/nyheder/ny-varmecentral-styrker-varmeforsyningen-i-hoerning-og-stilling)

# Ny varmecentral styrker varmeforsyningen i Hørning og Stilling

        ![](https://skfj.dk/i/MOLIRIMEDIA/1083a991-8026-4818-340a-08deb4ddfbdb?width=800)

*Illustration: Kurt Kamp*

## Ny varmecentral styrker varmeforsyningen i Hørning og Stilling

Vi bygger en ny varmecentral på [Hvidkildevej 3](https://maps.app.goo.gl/LVabySvugc6ZP4F8A "Hvidkildevej 3") for at styrke varmeforsyningen til Hørning og Stilling.

Varmecentralen bliver udstyret med en 30 MW elkedel og en 6 MW varmepumpe. Det gør det muligt at producere varme med el, når elpriserne er lave, og når der er høj produktion af strøm fra blandt andet vindmøller og solceller.

Der etableres også en akkumuleringstank på 10.000 m³, som kan lagre varme til senere brug. Det betyder, at varme kan produceres på ét tidspunkt og anvendes på et andet, når behovet opstår.

Anlægget bliver dimensioneret til at levere varme sikkert og stabilt til både Hørning og Stilling. Samtidig kan det bidrage til at understøtte balancen i elsystemet. Omkring halvdelen af anlæggets elforbrug bliver afbrydeligt. Det gør det muligt at tilpasse driften til elnettets behov uden at påvirke varmeforsyningen.

Den nye varmecentral bliver dermed ikke kun et produktionsanlæg for fjernvarme, men også en del af samspillet mellem el- og varmesystemet. Det giver større fleksibilitet i produktionen og styrker forsyningen til vores kunder.
